Sted: Greve Idrætscenter. Lokale: aktivitet sal 1 ved Café.
Kom og dans med os
Hos danseforeningen Zuper Dans brænder vi for at vise hvordan man via dans får så meget mere end trin og motion. Man får motion på en sjov og berigende måde. Man bliver glad og får god energi, det er videnskabeligt bevist! Når man er glad og fuld af god energi højner det ens sans af selvtillid og selvværd. Langsomt men sikkert vokser ens mod. Når man er modig tør man give slip og løsne op for begrænsningerne. Når man gør det kommer der bedre blodstrømning i kroppen. Det giver plads til at prøve nye ting. Når vi prøver nye ting rykker vi os, vi fornyer os og der er plads til kreativitet og glæde.
Dame dans begynder
Elsker du at danse men ingen dansepartner har? Så er dette timen for dig. Kom og dans, ha’ det sjovt samtidigt med at du får pulsen op, smil på læben og sved på panden. Her er der dansetrin fra flere verdener. Ballroom zumba.
Koreografien, dansetrinene er sammensat så de kan udføres uden partner, altså solo – sammen
med andre danseglade piger i samme situation. Pardansene, engelsk vals, tango, paso double,
samba, rumba, quickstep, jive og cha cha cha udføres ”solo” og trinene er lavet om til at have fitness effekt. De kendte latin amerikanske danse så som Salsa, Merenque og Bachata samt Charleston/Swing, Jazz, Retro og Disco er også repræsenteret. Der er skiftende program dansene imellem.Der danses frit på bare tæer, strømpefødder eller med træningssko.
Pardans begynder
Har du altid ønsket at danse med din partner – helt fysik på et dansegulv? Så er timen her for dig. I dansens verden er det manden der fører og bestemmer og kvinden der følger og overgiver sig. Det i sig selv kan for nogle være en udfordring, en god en af slagsen. Pardans handler om nærvær og “helle” fra hverdagens stress, jag, alverdens elektronik, børn og praktiske gøremål. Når det er på plads handler det om tillid og kærlighed.
Pardansen tager udgangspunkt i de ti sportsdanse a lá Vild med Dans. fem latin og fem standard danse. Vi starter meget stille op med to danse. Grundtrin og teknik bliver gennemgået langsomt – og frisket op fra gang til gang.
Der danses i behagelige sko, sko der ikke har gummisål. Damernes sko anbefaler jeg er lukket ved tæerne og har en form for rem på som holder den fast.